Litteratur
Historie
Grækerne værner om deres kollektive erindring gennem fortællinger. De fortæller ofte mindre fortællinger fra lange sammenhængende kredse af sagn - de episke sagnkredse. Fortælletraditionen er med til at definere grækerne som et folk med fælles historiske rødder. Mange fortællinger kredser om berømte heroer, der skaber de græske samfund. Byerne kan have op til flere heroer tilknyttet som beskyttende "helgenskikkelser". De dyrkes i forskellige former for herokulter. Indtil ca. 500 f.v.t. er udgangspunktet myter og en forestillet glorværdig fortid, som man har kaldt den heroiske tidsalder.
De første historikere skelner mellem mythos og logos (erkendelse baseret på myter vs. erkendelse baseret på rationel tankegang og en videnskabelig metode). Paradigmeskiftet skyldes historikernes indsamling af fakta og deres oprigtige forsøg på at præsentere historien objektivt. Kilderne er historikerens indgang til fortiden, men i overgangsfasen har det været problematisk, at mundtlige vidnesbyrd gives af mennesker, der netop tror på myter og guder. I mangel af kilder giver Europas første historiker, Herodot, ofte forklaringer baseret på myter og overtro.
Herodot (485-425 fvt.) er den ældste europæiske historiker, der er overleveret skrifter fra. Derfor kaldes han "Historiens Fader". Mange vil mene, at Herodots omgang med kilderne er for usaglig, hvor andre pointerer, at han netop forsøger at gå til kilderne. En mere systematisk og kritisk tilgang til historiske kilder, praktiserede Thukydid (460-400 fvt.). Derfor angiver flere også Thukydid til at være om ikke historiens fader så kildekritikkens fader. Hvor Herodot primært beskæftiger sig med Perserkrigene ((499-478)-449 fvt.), så skriver Thukydid om den Peloponnesiske krig (432-404 fvt), hvor en alliance ledet af Sparta bekriger en alliance ledet af Athen. En tredje berømt historiker er Xenophon (425-354 fvt.), men udover historieskrivningen skriver han også filosofiske skrifter.
Historieundervisningen i Oldtidskundskab kan fokusere på begrebet historiesyn, og man kan diskutere forskellen på historieskrivning og historiefortælling. Endelig kan man undersøge Grækenlands historie generelt, og her er de græske historikere centrale kilder. Ofte vil din lærer inddrage emnet styreformer og demokrati, som er obligatorisk kernestof i faget.
