soejleordener - templer

ARKITEKTUR

ARKITEKTUR-ANALYSE

Når du analyserer arkitektur i Oldtidskundskab, skal du hovedsageligt dokumentere byggestilen. - Men derudover er der en række andre punkter, du kan være opmærksom på. Følgende analysetilgang er et eksempel på en tilgang, der sikrer, at du går fagligt og systematisk grundigt til værks. - Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal omtale de forskellige bygningsdele, så kan du finde information om dette under siden arkitektur-definitioner.

A) REDEGØRELSE

Du skal begynde med de mest åbenlyse data. Det umiddelbare indtryk, der ikke kræver en større fagteknisk viden. - Du skal naturligvis kun forholde dig til det, der er tilgængeligt for dig.

  1. Datering

  2. Geografisk placering:

    • Land eller by
    • Placering i landskabet

  3. Bevaringsgrad:

    • Kun grundplanen er markeret / ingen ruiner
    • Enkelte søjler er bevaret
    • Mange søjler er bevaret
    • Søjler, tympanon og evt. naos er bevaret

  4. Restaurering:

    • Småreparationer
    • Erstatning af bygningsdele
    • Mere en halvdelen af bygningen er rekonstrueret

  5. Materiale

    • Sten - evt. marmortype, hvis oplyst
    • Terrakotta (brændt ler)
    • Soltørret tegl (Ikke bevaret)
    • Træ (Ikke bevaret)

B) ANALYSE

I analysen skal du gå i dybden med bygningens enkelte dele, og derved dokumentere, hvilken byggestil, der er anvendt.

  1. Formål:

    • Profan (ikke religiøse formål)
      • Teater - (bortset fra teatret som hyldeststed for guden Dionysos)
      • Offentlig administrationsbygning
      • Privat hus
      • Søjlegang
      • Triumfbue
      • Basilika
      • Skatkammer
    • Sakral (religiøse formål)
      • Tempel
      • Gravmonument

  2. Grundplan:

    • Tempel
      • Ante (to søjler mellem væggene/anterne forrest i lille tempel)
      • Dobbelt ante (To søjler både foran og bagved mellem væggene/anterne i lille tempel)
      • Pro-styl (Fire søjler/stylos foran Naos/cella)
      • Amphi-pro-styl (Fire søjler både foran og bagved naos/cella)
      • Peri-pteros (Naos/Cella er omgivet af søjler på alle sider)
      • Pseudo-peri-pteros (Som peripteros, men søjlerne på siden er pilastre)
      • Di-pteros (Cella er omgivet af to søjlerækker)
      • Psuedo-di-pteros (Cella med pilastre omkring omgivet af søjlerækker)
      • Tholos (Rundbygning med søjler omkring)
    • Teater
      • Klassisk teater: ”Koilon/tilskuerpladser” i stor halvcirkel om rund ”Ochestra-plads” foran lavt placeret ”Proskenion/Scene” med forholdsvis simpel ”skene/kulisse” bag
      • Romersk klassisk teater: ”Cavea/Tilskuerpladser” i halvcirkel om halvrund ”Orchestra-plads” foran stort ”pulpitum/scene” med en stor paladsvæg som kulisse.
      • Amphi-Teater: Koilon i cirkel rundt om ”skene/orchestra” (Som Colosseum)
    • Privat hus
      • Værelser bygget omkring en indre åben gård, hvor der kunne opsamles regnvand alt efter konstruktionen (Det der bliver til atrium-gården i romerske privathuse). - Dertil var der et ”Andron” (Manderum) og evt. et ”gynaikeion” (Kvinderum).

  3. Byggestil

    • Græsk tempel:
      • Dorisk orden
      • Jonisk orden
      • Korinthisk orden: opstod i Grækenland ca. 400 f.v.t.
      • Blandinger - eks. Parthenon, der er et dorisk tempel med en jonisk frise udvendigt på anterne om naos.
    • Romersk tempel:
      • Kopier af de tre græske ordener
      • Komposit og toscansk

  4. Billed-udsmykning

    • Placering
      • Gavlfelt / Tympanon
      • Friser (Jonisk orden)
      • Billedfelter / metoper - mellem triglyfferne (Dorisk orden)
      • Gudebillede/statue i Naos
    • Reliefferne
      • A) Type
        • Højt/haut-relief (mere end halvdelen af figuren træder frem fra væggen)
        • Lavt/bas-relief (mindre end halvdelen af figuren træder frem fra væggen)
      • B) Figurerne
        • a. Særlige kendetegn / attibutter
        • b. Kropsstilling: Frontal, kontrapost eller udpræget kontrapost
        • c. Fysik: almindelig, muskuløs eller overdrevet muskuløs
        • d. Beklædning:
          • Naturligt eller unaturligt fald i beklædningsstof
          • Halvøgen eller fuldt påklædt
      • C) Motiv
        • Enkeltstående motiv
        • Fortløbende fortælling - motivserie
        • Hvad forestiller motiverne?
        • Hvordan passer motivet med bygningens formål?

C) RECEPTIONSHISTORIE

Som afslutning på en klassisk arkitektur-analyse kan man undersøge, hvordan den specifikke antikke bygninger blevet reproduceret helt eller delvist i efterantik arkitektur. Man kan også blot se på, hvordan det antikke byggeris enkeltelementer er anvendt i senere byggeri. - Det man kan kaldes klassisk eller mere omdiskuteret "Klassicistisk stiltræk".

  1. Hvordan anvendes de antikke arkitekturtræk i senere byggeri?:

    • 1000-1150: Romansk kirkebyggeri (Udfordret af gotikken fra 1150)
    • 1300-1650: Renæssancen
    • 1650-1750: Barokken
    • 1750-1850: Klassicismen
    • 1850-1980: Historicismen
    • 1980-...: Postmodernismen