Mosaik af Hesiod

Epos

Hesiod

Hesiod nævnes ofte i sammenhæng med Homer, men det er usikkert, om de to digtere har levet på samme tid. Hesiod kan dateres til ca. år 700 f.v.t., og teksten Værker og dage er sandsynligvis det første teksteksempel fra den tidligste græske skriftkultur. Hesiods værker får afgørende betydning for eftertidens forståelse af den græske mytologi.


Oprindelse:

Hesiods far er sømand og ernærer sig ved handel. Han forlader Kyme i Lilleasien og bosætter sig i Boiotien i byen Askra nær bjerget Helikon (Værker og dage, vers 633-640). Hesiod er formentlig født i nærheden af Askra og lever som fårehyrde, mens han skriver sine værker (Theogonien, vers 23). Hesiod fortæller, at han vogter får ved bjerget Helikon, men det kan sagtens være en litterær konstruktion, fordi muserne ifølge traditionen netop har hjemme på dette bjerg.

Historikeren Thukydid fortæller om Hesiods død i sit historieværk (3.96). Han nævner, at Hesiod dør i ”The Hesperian Locris”; Lokris var et større tredelt område i det centrale Grækenland. Det var det samme område, som byen Askra lå i. Hesiods gravsted ligger i byen Orchomenos i det samme område.

I Værker og dage fortæller Hesiod stolt, at han har sejret i sang ved Legene i Chalkis, der bliver afholdt til ære for den faldne kriger Amfidamas. Han vinder en trefod med hanke, som han naturligvis bringer som votivgave til muserne.


Datering:

Hesiod er ligesom Homer tydeligt rundet af en mundtlig fortælletradition, men Homers fortæller er skjult. Hesiod træder tydeligere frem som skrivende forfatter. Særligt i Værker og Dage, hvor han taler direkte til sin læser. Hesiods værker dateres til ældre arkaisk tid, ca. år 700 f.v.t. Theogonien må være det ældste værk, da Hesiod i begyndelsen af Værker og Dage korrigerer en af sine egne fremstillinger i Theogonien.

Værker og dage er henvendt til broren Perses. Det er skrevet med episke genretræk, men fremstår som et brev. Baggrunden er en arvestrid, hvor Hesiod maner sin bror til besindighed og beder ham være reel og ærlig i sine krav. Hesiod beskriver, hvordan broren bør tage hensyn til årstiderne i sit arbejdsliv. Digtet indeholder også en udførlig beskrivelse af de fem menneskealdrer. Theogonien er derimod en helt anden type tekst. Modtageren er det græske folk. Det er Hesiods skildring af verdens skabelse og gudernes kamp om magten på Olympen. Det er mange myter samlet i et værk, og det ligner fortællinger, der har været mundtligt overleveret fra far til søn i mange generationer.


Stil:

Hesiod skriver i daktyliske heksametervers ligesom Homer. Genren betegnes normalt som epos, men det er ikke helteepos, og lange passager i såvel Theogonien som i Værker og dage er lyriske. Det er læredigte, og formålet er tydeligvis oplysning. Indholdsstrukturen kaldes for katalogdigtning, fordi opremsning og detaljegrad er i fokus. Det er systematiseret ordning af viden indenfor et bestemt emne. Hesiod taler med en guddommelig røst i Theogonien; det betyder, at han er påvirket af inspirationsgudinden Kalliope, og det, han fortæller, kommer direkte fra gudinden. Han er musernes talerør til at få budskabet om verdens tilblivelse frem. Det forholder sig anderledes i Værker og Dage, hvor han eksplicit taler som menneske til sin bror. Han indleder dog med en musepåkaldelse, men der er flere eksempler på, at han taler af egen erfaring og livsvisdom: ”Højst uforstandige Perses, med indsigtsfuld kløgt jeg dig råder.” (Værker og dage, vers 286)